Forpremiere Busker Festival:
23-24. august er der i Comacchios historiske centrum forpremiere på Busker Festivalen, som vil være i Ferrara den følgende uge, med internationale musikere og kunstnere der optræder på gaderne i centrum.
Info: +39 0533 314154 – 0532 249337
Ålen spiller ubestridt hovedrollen i det lokale køkken og den har altid været en vigtig faktor, både socialt og økonomisk. Ålen har gennem århundreder fundet sit levested i de store lavvandede søer omkring, og den har været årsag til en vis økonomisk udvikling og velstand.
Selvom der er sket store miljømæssige ændringer, bliver ålen også i dag fisket efter de samme metoder, der udnytter efterårets tidevand og dennes tiltrækningskraft på de modne ål. Når de i store flokke søger at komme ud til havet, bliver de fanget i den traditionelle ”lavorieri” (en slags fælde), hvorefter de bliver sorteret og opbevaret i de enorme kurve (le bolaghe). Herefter bliver de tilberedt og lagret i en blanding af eddike og salt, hvorefter de er klar til at blive eksporteret videre. Denne forarbejdning er i dag blevet industrialiseret, så den passer til det enorme marked, hvortil ålene sendes. Men på trods af denne industrialisering forbliver ålen en typisk spise fra Comacchio, og den kan nydes på utallige måder, hvilket man specielt kan opleve i juletiden, hvor ål ofte optræder som hovedingrediens i de ca. 48 forskellige egnsretter, fx i Braciolette d’Anguilla in agro-dolce, hvor ålen marineres og grilles i en sur-sød sauce. Men intet kan dog sammenlignes med den lækre duft fra den rene grillede ål, der er uimodståelig, når den serveres med et glas af den dejlige DOC-vin fra Bosco Eliceo.
Ål-Fest i Comacchio i starten af oktober. For info: tlf.: 0533/310161