Der forsættes langs via Comacchio indtil landsbyen Cona, hvor der drejse af mod Gualdo, hvorefter man når til Voghenza, der er en af de mest antikke byer i Ferraras provins. Tilbage i det Romerske Imperium var det hovedstad i området og i middelalderen var det et vigtigt punkt for bispesædet, indtil overdragelsen af bispesædet til Ferrara. Interessant er også San Leo kirken og de arkæologiske områder, der hører til blandt de vigtigste esistentiske ved Ferrara, der stammer fra perioden 1.-3.-århundrede, der bag en indhegning er synlig fra vejen. Voghenza er meget tæt på Voghiera, der er centrum ved floden Sandalo, der forbandt de to grene, Po di Volano og Po di Primaro. De to steder er kun skilt af den store park, Villa Massari-Ricasoli (nu Mazzoni), der fungerede som sommersæde for de pavelige udsendinge fra Ferrara.

Kort efter at have passeret de sidste huse i Voghiera, ses den store fæstning Delizia di Belriguardo, der er en af de største bygninger fra den italienske renæsancetid, der blev påbegyndt i 1435 af Nicolo III d’Este og som i dag huser det Akæologiske Museum. Turen forsættes gennem Runco indtil Gambulaga, en landsby præget af landbrug, hvor den imponerende sognekirke præger billedet. I midten af landskabet, ikke langt fra det beboede centrum, findes Delizia del Verginese, der næsten er et helt slot i miniature og som blev berømt da det husede elskerinden til hertug Alfonso I d’Este, Laura Dianti. Så bevæger man sig i retning af Sandolo, hvor sognet San Michele aflægges et besøg, for at nå centrum af Portomaggiore. Både Portomaggiore, Portoverrara og Ripapersico er navne, der henleder opmærksomheden på, at disse steder altid har været tæt forbundet med floderne, og som engang gjorde navigation muligt dèr, hvor der i dag er opdyrket jord.

Portomaggiores strategiske position, i midten af alle vandvejene, har altid gjort byen til en vigtig brik, og allerede i 1500-tallet havde byen mere end tusind indbyggere. Fra dens antikke historie er der dersværre kun få levn tilbage, eftersom byen led svære skader under Anden Verdenskrig, men mange spor fandtes under jordoverfladen, og derfor dukker disse op under både tilfældige og arkæologiske udgravninger.